Kunstnere

Andrius Petkus

Andrius Petkus er billedhugger fra den lille turistby Palanga. Han er en pioner og promotor for sandskulptur i Litauen, men arbejder også i andre materialer som is, hvor han også udtrykker sig i konceptuelle skulpturer.

David Ducharme

David Ducharme er fra Canada. Indtil han fyldte 15, flyttede han hvert andet år med sin familie. Det lærte ham at sætte pris på det, han har, og værdsætte menneskers forskellighed. I mange år rejste David verden rundt med et projekt, hvor de plantede træer, og i 2003 resulterede hans spirende talent som sandskulptør i et verdensmesterskab.

Leonardo Ugolini

Leonardo er en erfaren sandskulptør med 20 år i faget. Han er selvlært og har rejst og udstillet i hele verden. Han arbejder rutineret både med skulpturer i stor skala og fine detaljer, hvor tredimensionelle perspektiver, optiske og uendelige kompositioner udfordrer øjet.

Susanne Ruseler

Susanne har studeret dyreadfærd og økologi og arbejdet med sandskulpturer siden 2003. At værkerne er forgængelige gør dem endnu mere fantastiske for Susanne, og sandet er hendes favoritmateriale, når hun rejser verden rundt som fuldtidsskulptør.

Engurrand David

Efter en gymnasial kunstuddannelse og et års studie i animationsfilm, studerede Engurrand kunsthistorie og bygningsarkæologi. Han har en master i bevarelse af historiske byer – og i 2001 blev sandskulpturer hans hobby.

Helena Bangert

Helene er uddannet i Amsterdam i moderne kunst. Sandet giver hende mulighed for at udtrykke sin kreativitet gennem figurativ historiefortælling. Hun elsker at arbejde med performance art, hvor publikum ser, hvordan kunstnernes følelser og ideer får liv.

Sand i verdensklasse
Besøg os i: